UGENS 'op & ned'

Ugens Op&Ned 2

  1. Kære allesammen!

Så kommer anden omgang af ugen der gik, om man så må sige.

Ja, ja, tiden går og går – og nu er der allerede gået en uge og det er blevet tid til en status opgørelse.

So here goes :O)

img_8487

 

UGENS OP:

  • MOR var her! IH, hvor var det bare skønt. Fire dage ind i pinseferien hvor vi alle havde fri og kunne nyde både vejr og hinanden. Ungerne havde totalt luksus tilstande herhjemme med aanaa/mormor på besøg. Og vi fik sovet lidt længere hver morgen. Og vi blev forkælet på alle leder og kanter. HURRA! Af hjertet tak for det!img_8481
  • Jeg har skrevet mit første indlæg til heste magasinet “TÖLT”, der er mest omkring islandske heste. Så selvfølgelig om min hest og mig! Det kommer i bladet til juni/juli. Hahahah – skægt. Det handler selvfølgelig om at komme op på hesten igen.
  • Jeg spillede på plænen i Tivoli i tirsdags med Tivoli´s Salon Orkester. I det fineste, fineste vejr med dejligt publikum. Vi spiller 19-20 om tirsdagen. Jeg har ikke dem alle – de kører jo hele sommeren, men næste gang er 29.maj og 12.juni. KOM KOM og hør en times vidunderlig musik! (og sang… siger jeg helt ydmygt).img_8477
  • Onsdag var jeg til noget der for nogen måske er lidt langhåret. Men ikke for mig! Jeg var hos en clairvoyant karriere coach – mest fordi jeg havde fået det i gave. Og det var skønt! Jeg havde et spørgsmål til hende om min musik naturligvis – et spørgsmål fra mit indre som jeg ikke engang nåede at sige højt, for da vi ligesom var igang og færdige så var det netop det vi havde kredset omkring. Pudsigt. Men nu skal det lige have lidt tid til at synke ind og lande et sted i min krop. Så tror jeg at jeg mærker den fulde effekt. Det var rigtig rart at få bekræftet mine egne gemte tanker, og få at vide at det også er helt okay, og ikke mindst er som det skal være. Og så et kærligt lille spark bagi til at “blive i egen tro” alle dage og ikke kun hveranden dag ;O) (griner!)
  • Jeg var også til undervisning med min hest. Hver anden uge får vi undervisning af Anne, som kommer til os i Assedrup/Odder. Det er altid givende, og den her dag var særligt udfordrende fordi Hljómur var total ufokuseret og meget påvirket af at der foregik så mange ting. Vi er jo en del, og Minik og ungerne var der også, de andre heste vrinskede meget og fór lidt rundt omkring, så han fik lavet et lille spring (igen) og satte ellers lidt i løb, men jeg blev på sadlen og fik stoppet ham kort efter. Utroligt jeg ikke faldt af! DET vil jeg kalde fremskridt. Derefter lod jeg Anne tage en tur på ham og lige opdrage en smule på ham på professionelt plan. Noget som jeg slet ikke kan endnu. Det han gjorde var frækhed, og det skal arbejdes på. Så det gør vi. Samtidig med at jeg dygtiggør mig og hele tiden prøver at forstå hvornår han er som han er og hvorfor. Vi er begge nye på stedet og med hinanden,- så det skal have tid. (Casper, min dreng, eeeeeelsker mors hest)img_0609
  • Torsdag klarede jeg en god øver med Middelfart Gymnasiums Big Band. Det var til deres 40 års jubilæums koncert lørdag. Ud over egne sange skulle jeg nemlig lige kunne tre andre, som jeg ikke lige har sunget før. Det øvede jeg også på i løbet af ugen. Jeg skulle også synge en duet med Morten. SÅ fint.
  • OG lørdag var så selve koncerten som gik strålende. Mega hyggeligt og vi nailede det hele! Dejligt. Nogle af min familie fra Middelfart var også forbi. Skønt at hilse på dem igen.
  • Jeg har været sukkerfri siden i mandags! Hurra og av mit hoved. Konstant hovedpine som kroppen modreaktion. Men NU skal det være og jeg er igang!
  • Det der dog fylder mest er at vi er flyttet. For pokker da hvor er det omstændigt. Det er fra et hus til et andet små halvanden km fra hinanden. Så 100 gange stor trailer og ti milliarder kasser og ting og sager er flyttet. Jeg synes ellers jeg fik sorteret grundigt da vi flyttede hertil for små to år siden MEN shit hvor har vi meget lort. Pardon my french men helt ærligt. Nu er vi her i det nye hus. Hulter til bulter og kæmper med at få det til at se ok ud. Og knap så støvet og beskidt. Laaaaaang vej endnu. (PS en tak af hjertet skal lyde til Faster Heidi og hendes Andreas og til børnenes farbror og kæreste for uvurderlig hjælp.

 

 

UGENS NED:

– FLYTTE ROD ROD ROD OG ATTER ROD! Øv!

– Emotionelle børn pga flytning. Av mit hjerte. Sia har rigtig sværy ved det, men det er også fordi det er første gang hun flytter. Og det er naturligvis forvirrende her i starten. Men nøj!- man føler sig en anelse dårligmor-agtig. Suk.

– Minik rejser i denne her uge. På torsdag. Med det grønlandske landshold på samling. Så er vi adskilt i 14 dage med en lille pause imellem, hvor vi ses. Men lige midt i al det her! Skidt timing.

– Min mor rejste igen midt på ugen. Det var fire dejlige søgn men det gør altid en smule ondt at blive forladt igen. Hjemve melder sig og famile-hjemve melder sig. Hver gang. Jeg savner pludselig dem og Grønland så meget. Vi er så langt fra hinanden.

– Jeg har haft virkelig dårlig tid til min hest  ikke godt. Jeg skal være væk fra ham længe i sommeren pga Grønlands rejse. Og jeg vil så gerne nå alt muligt med ham. Men siden undervisningen onsdag har jeg ikke nået at se ham eller ride på ham igen. Dårlig samvittighed… Jeg vil gøre mere i denne uge for at nå ham.

 

Tak for nu og på genlæs! ❤

img_8449

   

3 kommentarer

  • Ann

    Hvor er din mor smuk…..
    Sikke en udstråling 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Erik Hansen

    Dejligt for dig (jer) med besøg af din mor som jo også har haft årsdag med Per . Og ellers fedt med Minik i landsholdssamling. Spændende. Jeg har været til dåb 27.05. med Christian og så var jeg aamme dags aften til kronprinsens koncert i Royal Arena. Samt optog den hjemme imens. Fantastisk god. Ses nok snart i Tivoli igen

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UGENS 'op & ned'