Livet som selvstændig...

Status quo

Hejsa!

Jeg tænkte at en lille update ville være på sin plads. Den omhandler naturligvis mit irriterende og uheldige fald fra min dejlige hest for fire uger siden. Her er status quo. Det er lidt det samme rent fysisk. Altså: jeg kan arbejde og jeg kan det meste, men jeg har stadig ondt og særligt i bestemte bevægelser eller sidde og ligge stillinger. Jeg kan stadig heller ikke nyse kraftigt eller hikke for den sags skyld uden at det gør så ondt, at jeg ikke kan trække vejret et minuts tid. Så jeg har fundet mig en ny nyse-teknik der er mere tilbageholden, men indimellem smutter det jo for faen. Og så gør det nas. Ak , ja. Og det er præcis sådan det har været i lidt over en uge nu. Altså det samme. Status quo. Skide træls! Meeeeeen jeg kæmper med min tålmodighed på alle leder og kanter og prøver hele tiden at omfavne det faktum nu engang er, og hele tiden at slappe af omkring det jeg egentlig ikke kan kontrollere. Og DET er dælme en kamp der vil noget i mit indre. ØV! -siger jeg bare…. Men jeg VIL mestre det…. jeg VIL. Det at kunne give slip. Slippe kontrollen. Være rolig og i accept. Føj det er svært!

img_e8045

Det kommer. Det skal det.

Min frygt i min krop for at komme op på hesten igen er der også endnu. Forskrækkelsen i min krop sidder godt fast. Det er nok det allermest irriterende jeg nogensinde har oplevet. For jeg ELSKER heste. Jeg ELSKER min hest. Han er det dejligste og vidunderligste jeg ved…. og i mit hoved er min umiddelbare kærlighed og tillid og respekt uændret. Men min krop signalerer fare og skræk, og det resulterer i at jeg mister min selvtillid og sikkerhed ift hest. Jeg ved godt at det er helt naturligt at det er sådan, når man er faldet af og har slået sig. Jeg ved også godt at den eneste vej ud af det er igang igen og op på hesten, og der skal heller ikke gå for lang tid inden at det sker, for ellers så hjælper det ikke en skid. Så alle disse ting ved jeg. I mit hoved. Men min krop? Mine katastrofe tanker? Det er ikke fedt…. og ikke godt. Og det er bare ikke de signaler jeg har lyst til at sende til hverken mig selv eller min hest. Så hvad faen gør jeg? Nogen gode råd eller solstråle historier?? Jeg vil IKKE have flere skræk historier – jeg vil gerne høre at det med bøjede ribben kan tage tusind år, for det har jeg ligesom fornemmet at det vil gøre. Men det med at komme op på hesten igen? Både mentalt og i bogstaveligste forstand? Hjælp mig lige her med et gode råd eller et par gode historier. Please…

Jeg vil så gerne på denne udfordring kunne leve op til alt det andet jeg er som kvinde, som alle kvinder er:

img_e8040

OG jeg vil så gerne blive den bedste rytter og ven og fortrolige med ham her, den flotte fyr – den flotteste fyr af sin art, faktisk :O) hihihi:

img_8089

   

11 kommentarer

  • Anette

    Prøv eventuelt en session med en tankefelt terapeut- det virker SÅ godt. God bedring

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hej Julie
    Jeg er en helt almindelig kvinder, der lider af angst, så jeg kan såååååå godt følge dig. Du har en fornuft der taler til dig, men kroppen vil slet ikke lytte fordi den er fyldt med en frygt. Du har dog ét helt fantastisk værktøj, som du skal have i brug – dine vejrtrækninger. Og det kan du jo om nogen. Jeg tror ikke, at jeg behøver skrive, hvordan du skal bruger dem.
    Så skal du prøve at slå tankemylderet af – visualiser ex at du sætter det på en skype og puster skyen væk.
    De negative tanker omkring hesten – prøv at erstatte dem med positive. Se dig ridde afsted med vind i håret. Kun dig og hesten. Også gerne det sted, hvor du faldt af.
    Det er sådan lidt tips ganske kort.

    Og ja – det tager tid. Spørg bare min mand. Og jeg sidder med en forstuvet fod på 7. uge. Den er stadig ikke sig selv.

    Pøj Pøj – hen til hesten og husk dine vejrtrækninger 💕💕💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Julie, giv det tid! Det skal nok gå! Kroppen, skal lige følge med, heste er meget spirituelle, måske den kunne mærke en stres, de er rigtig gode til at fortælle os, Når vi ikke er i balance.! ønsker dig en rigtig god bedring😘 knus fra mig der er faldet af hesten et hav ad gange Susse 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jesper Pedersen

    Hej Julie! Jeg ved faktisk ikke rigtig hvad jeg kan sige som kan hjælpe dig og din hest. Jeg har aldrig selv prøvet noget der ligner. Men jeg tror på at dyr er langt klogere end vi mennesker generelt går og tænker. Hvis jeg var i din situation ville jeg bruge alt den fritid jeg kunne finde på at være sammen med hesten. Snakke med den, hygge om den, Gå ture med den og bare nyde dyrets nærvær og naturen sammen(uden at ride på den). Fortælle hesten om alle dine følelser, som du har haft omkring hvad der er sket. Og også snakke om hvordan du gerne vil have at det bliver. Og forhåbentlig på den måde begynde på et nyt forhold til hesten. Jeg er sikker på at dyr kan mærke os. Dyerne er ikke problemet. Det er os der ikke forstår hvad dyerne fortæller os. Jeg ved ikke om det her giver noget mening. Men er mener virkelig at jeg er af den overbevisning at dyr faktisk er klogere end os mennesker. Vi tænker alt for meget på tingene. Knus og dejligt forår til dig og din familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Hej sødeste og sejeste og modigste Julie 😊 Jeg har redet siden jeg var 5 og prøvet lidt af hvert på hest 😉 Først som voksen og med min egen hest har jeg oplevet at blive bange og at angsten blev siddende i mig. Jeg blev simpelthen ved.
    Du kan gøre en masse selv. Det vigtigste er at komme op på ham så hurtigt som muligt. Du kan få en til at trække jer, have jer i longe og så tage små baby skridt i DIT tempo 😊
    Pøj pøj med det. Hvis jeg kan, så kan du også 😉 Knus, kram og god karma

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina Sangill

    Kære Julie
    Så længe du stdig har ondt, så bliv nede på jorden.
    Nus ham, besøg ham, pas ham som du plejer, så længe du ikke har ondt. Han kan jo aktiveres på flere måder.
    Jeg tror på, at frygten i kroppen forsvinder ligeså stille sammen med smerterne. Når det ikke gør “pludseligt” ondt mere, så “tør” din krop igen.
    God bedring til dig..
    Hilsen fra en tidligere hestepige, nu med familie, hund, flere udgifter, langt mindre tid 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Der er ikke noget at sige til at angsten sidder i kroppen. Der gjorde jo ondt på den at ryge af. Men ja, mit råd vil bestemt også være, At du lader kroppe få den ro som den endnu har brug for. Acceptere at den pt reagere på oplevelsen. Næste gang du skal op på hesten, Så hav evt en til at holde en longe i ham, mens du skridter rundt på ham. Byg stille og rolig tilliden mellem jer op igen og acceptere at det tager tid.
    Og ja, få skaffet dig en sikkerhedsvest. De er guld værd.
    Held og lykke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    På med en sikkerhedsvest og find en dygtig ridelærer, der kan hjælpe dig og din hest med at finde tilliden til hinanden igen. Og ja, de bøjede ribben tager et par måneder, og kroppen husker:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla Lynge Bergholdt

    Hej Julie.
    Det er synd for din krop, at den “faldt af hesten”. Og det kan den stadig mærke. Den er på overarbejde. Og det kan du mærke, da den udsender uønskede signaler. Angst, katastrofe , smerte og “pas lige godt på mig” signaler.
    Og hvis du ikke tar dig selv og din krop alvorlig, sidder du tilbage med ubehag og angst.
    Så min opfordring til dig, et at gi din krop lov til at være bange og forslået. Den har åbenbart brug for at blive lyttet ekstra grundigt til.
    Pas godt på dig selv, super woman.
    Tiden læger alle sår, som man siger.
    Kh Mormor/farmor Ulla årgang 64. Og gammel hestepige

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vickie Dissing Vestergaard

    Kæreste Julie
    Øv øv hvor er det træls for dig! Det er sådan modstridende følelser du må sidde med når du på den ene side elsker ringest og ved han er godheden selv, og på den anden side så har frygten fået sit tag i dig! Men det er ren følelser. Det er underbevidstheden og hjernen der spiller dig et kæmpe puds. Jeg har selv prøvet noget lignende, hvor fornuften sagde en ting men følelsen af frygt sagde en anden ting. Jeg tog et 5 path hypnose forløb. Det er simpelthen et forløb i 5 step hvor man i en mere modtagelig tilstand får bearbejdet sine uhensigtsmæssige følelser. Jeg lover dig det virker! Det er hverken hokus pokus eller noget- det er ren og skær et forløb hvor du selv arbejder dig frem igennem denne følelse der hindre dig i at gøre det du elsker. Tjek nettet for en hypnoterapeut indenfor 5 path. i nærheden af dig. Jeg lover dig du ikke vil fortryde det! Alt kærligt til dig herfra. Knus Vickie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Livet som selvstændig...