1 I Familie livet/ Ikke kategoriseret/ Livet/ Om vægttab/ Sport og fritid

Træningen?…Den går :O)

SÅ er der (sgu) trænings dagbog. LIGE HER! LIGE NU!

Sorry, der går lidt tid imellem mine blogs. Jeg ved I kender det – indimellem så skrider tiden fra een og man står bare måbende og glor, og kan absolut intet gøre ved det. Sådan er livet med arbejde, projekter, børn, hjem, mand, familie, kalendere, pligter, madlavning, søvn og mangel på samme,- OG TRÆNING.

Jeg skal da lige love for at træningen er begyndt at fylde. Jeg kan faktisk næsten ikke begribe at jeg gik fra sommerferie tyk og lad, doven og lækker, livsnyder på den vin-drikkende fede måde (IKKE en ondt ord om det….just sayin’), altid for trætte og lækkersultne mig til nu at træne mellem 45 og 120 minutter på daglig basis!

OMG!

Jeg har haft en del udfordringer. Følelsen af at svigte totalt de dage jeg har måtte droppe træning – for de dage HAR der været, og kommet af hele nætters opkast fra de små afkom resulterende i at jeg gik og rystede af træthed dagen efter og endvidere derfor ikke på nogen måde kunne løbetræne et enten hårdt pas eller langt pas. Jeg kunne ikke engang gå 100m tror jeg. Men til det har jeg en hamrende god træner. Jeg er velsignet med Max. Max ved det,- og jeg har lavet en pagt med mig selv – jeg giver det her et oprigtigt forsøg og jeg vil ikke snyde. For hvem ender det med at gå udover??? YEPS! = MIG selv.

Max siger også at den slags træthed skal ikke ignoreres. Snarere respekteres. Det fede ved alt det her er, at jeg hele tiden kan skrive til ham og spørge. Alt fra diverse træningspas og metoder i starten. Til tempo spørgsmål, til sygdom/træt spørgsmål, til ændringer i liv og kalender kontra træning, til indsats på stort og småt, til kost og tricks, og så skriver jeg til ham hvergang jeg prøver noget nyt i træningen. Enten et længere trænings pas eller en større omgang intervaller osv. Jeg har haft noget bøvl med mit højre knæ. Ren belastning fordi løb er bare hårdt for ledene. Og jeg er stadig ret tung. Det kan mærkes. Den er vi i dialog om tit.

Jeg kan varmt anbefale det at have en løbetræner. Jeg har sagt det før: Hvis jeg gjorde det her på egen hånd havde jeg fucked up for længst. 100%. Med for hård for tidligt træning, med utålmodighed, med forkert håndtering af opstart og også med uvidenhed.

Jeg startede jo en med en iltoptagelses test. Med den kunne Max finde mine forskellige puls zoner. De er inddel i A, B, C og D. Og for mit vedkommende ligger de A:bund til 120, B:120-130, C:130-164 og D:164-178 og så en zone E som er derover og ikke aktuel ret tit!

De fleste af mine trænings pas indtil nu har haft rigtig meget i zone A og B. A betyder for mig, nok mest pga min dårlige form i starten, at jeg er nede og gå. Stille og roligt i starten som var for 5 uger siden til nu at være en power walk og indimellem meget, meget let løb. På den måde , med puls zone træning, kan jeg meget nemt se og mærke en forskel i løbe kondi. Og der er sket meget på de 5 uger. B er meget let lunte løb. C er godt i løb.

Sidste uge løb jeg DHL stafet sammen med DR her i Århus,- og planen var at give den gas men også mærke efter! Hvordan føles det egentlig? Det kunne jo gå begge veje når nu min træning på ingen måde byder på decideret konkurrence løbetræning men snarere udholdenhed. Og jeg var ufattelig positiv overrasket. Jeg var ret nervøs… for hvordan det skulle gå mig og min krop. Men jeg gav den gas. Jeg følte at jeg kunne og at jeg var stærk. Hvilket jeg var. På 4 uger er jeg gået fra absolut lorte form og minus kondi (!) – helt uden løgn! Til at kunne – i min optik – spæne en 5 km på 32 min. Jeg havde regnet med 40 min. 8 min pr km. Det var planen, men jeg kunne mere end det. Jeg synes det er CRAZY!

Nu er jeg her – 5 uger efter og har 4 uger til jeg skal løbe CPH HALF…. jeg ved ikke hvad jeg tænker. JA! Jeg har tabt mig og jeg føler mig lettere og meget mere tilpas. Jeg har også været ude på et par lange jogge, lunte, gå og løbe pas,- som OGSÅ føles rigtig gode. MEN jeg er glad for at jeg stadig har 4 uger. Så føler jeg mig en anelse mere forberedt. 9 uger fra minus til CPH half er noget i nærheden af godt skørt, men ikke umuligt ifølge Max, og jeg er ved at være der hvor jeg begynder at tro på det. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi tænkt at jeg ville tænke sådan.

Jeg VED godt at jeg ikke bliver hurtig på den halvmarathon,- og det skal mit sårede gamle elite idræts hjerte lige overkomme (!), men min nuværende person og sjæl er pavestolt af det hele bare frem til nu. Jeg tror nok at jeg ved at jeg kommer til at gennemføre! Og det bliver sikkert inkl at jeg er nede og gå indimellem – det vides ikke, men det er helt i orden hvis det er!

Her kan I se hvordan denne uge ser ud ift træning:

Mandag: 45min. A (det betyder at jeg gik en hurtig god tur)

Tirsdag: 30 min. B, 5×3 min. C med 2 min. pause imellem, 10-15 afjogging i A/B (se evt min instagram fra idag med video fra afslutning på de røv hårde intervaller!)

Onsdag: 50-60 min. A

Torsdag: 15min A, 40 min B

Fredag: 10 min.A, 40 min. C

Lørdag: 60 min.B

Søndag: 15 min.A, 75-80 min. HMP (HalvMarathon tempo,- ligger i midten af zone C ved jeg nu, efter tests), 15 min. A/B

Ja, jeg ville ønske at I bare kunne nappe det her og prøve MEN puls zoner er selvsagt ret individuelle,- så det kan I desværre ikke. Men I skal have et indblik i den indsats man skal ligge i det. Det er vildt fedt og vildt hårdt. Men jeg er så glad for at være igang. SÅ glad for at føle at jeg kommer i bedre og bedre form. SÅ glad for at fedtet så småt begynder at forlade min krop. Jeg mærker nogle aftener en slags uro i kroppen hvis jeg ikke har løbet – er det ikke skørt? Jeg har aldrig elsket løb – aldrig. Ikke engang dengang jeg var prof idrætspige på ski, hvor løb fyldte meget om sommeren. Synes det var fælt. Fordi jeg er en tung løber og aldrig rigtig vandt noget i løb…. klart det er motiverende for ikke at bryde sig om løb. Jeg vil sige at den dag idag er det lidt stadig sådan – jeg elsker det ikke – MEN jeg elsker nu det, det giver mig. For det er ikke så lidt. Og oveni hatten giver det mig MIG- tid. Som mor til små børn (og karriere kørende, men mest små børn…) kan det indimellem være et gigantisk fremmed ord, som sjælden kommer til orde. Jeg tror egentlig bare jeg er taknemmelig her. Tak Max, TAK Cph Half.

Jeg håber jeg klarer den!

Blogger igen om 1-2 uger med trænings dagbog!

Læs flere indlæg

1 Comment

  • Besvar
    Pernille Ituri
    23. august 2017 kl. 9:04

    Du er meget inspirerende 👏🏼💪🏼👌🏼

  • Skriv en kommentar