3 I Ikke kategoriseret

Skriv nu noget klogt!

Næh…. det tror jeg virkelig bare ikke jeg kan lige nu. Men måske. Lad os se hvad det ender med. For sagen er faktisk den, at jeg har en lille blogger-skrive-blokade! Væmmeligt… jeg vil SÅ gerne blogge og skrive, men hvergang jeg har sat med ved tastaturet har jeg ikke haft noget at sige. Og altid lettere skræmt af mine medbloggere der dælme blogger hver dag og bare kører med klatten. Bevares – jeg synes selv det er fedt at læse alt hvad de skriver og følger dem og elsker dem og alt muligt! Ork, jo… men nevertheless så bliver jeg også en anelse intimideret af deres hurtighed, kvikhed og sejhed.

IGEN – bevare – jeg ved skam jeg også er alt det. JOJO selvtilliden fejler ingenting. Problemet er mere at jeg hele tiden nok har for høje forventninger til mig selv. (UH – kender I det? Kluk-kluk). At enhver blog jeg laver skal give mening og have super indhold, betyde noget, mene noget, sige noget, være vigtig, komme med budskaber og gode råd, eller simpelthen bare være interessant og klog.

Det jeg måske glemmer er, at vi alle er så forskellige og uanset hvad jeg vælger at blogge om så skal der nok være een eller to derude der synes om den eller gerne læser den. Jeg mangler simpelthen bare noget træning i at bloggen også gerne må være kort. Og ikke altid skide lang. Den kan indeholde hvad som helst.

Men derfra til der hvor jeg er nu: Jeg kan godt se, måske, hvordan jeg kommer ud af det her. Måske er jeg allerede igang. Jeg vil klart øve mig på mindre forventning og mere sjov. Og selvfølgelig stadig komme med den type blogs jeg nu kommer med. Men troen om at der ikke er noget at skrive om kommer også lidt af at tiden flyver. Og med vores aktivitet på de sociale medier generelt er alting jo allerede ude i nuet på sådan noegt som instagram og twitter,- og når det har været dér i det øjeblik vi valgte at smide det ude med – nå ja – en kort besked,- så kan jeg som regel ikke se hvorfor jeg skal smide det i en blog også,- som om at det føles således at den nyhed i den grad er blevet for gammel selvom den er fra i formiddags…Men det er jo sådan det er.

Jeg kan så måske lære at lave en blog senere der uddyber en anelse og/eller viser flere billeder. I don´t know. Den her blog er helt sikkert blot tankespind jeg deler med jer “højt”. Jeg tænker højt i en blog lige nu.

Og siger det som det er. Jeg har haft og har lidt skrive blokade…. og det skal I der følger mig selvfølgelig vide.

Det kommer også af, at ofte så fremstår alle blogs som om at der sker noget sindsygt vildt og spændende i vores liv hver evige eneste dag. Altså som i noget der er anderledes og sjældent eller i glamourens verden. Og her har jeg haft en tendens til at tænke, at sådan er det bare ikke i mit liv… det er bare familien og to små børn, snot og sygdom, rod og legetøj over det hele, mudder og sand i sengen, bleer og mælkeflasker, søvnmangel og lidt klagesange hist og her – og det gider I sgu da ikke at høre om hele tiden. Men her tager jeg fejl. For det gør I. Og jeg tager også fejl at mit liv ikke er som det andet – vildt og spændende. For det ER det! Jeg skal lige bruge noget tid på at finde hoved og hale i alt det her, så tror jeg blokaden kommer fri.

Jeg elsker at dele mit hverdags liv med jer. Alt det jeg lige har nævnt. Og jeg vil ikke være forsigtig med fremover at dele alt det glamourøse med jer heller. Jeg vil prøve at huske det hele, og hele tiden veje det hele op som lige vigtigt og lige sjovt. Og bestemt ikke nødvendigt at kloge sig på. Bare være lige hvad det er. Som det er. Hver dag. I livet som mor og husholderske, og i livet som kendis og sangerinde. Med alt hvad det nu indebærer.

TJEK!

corgi-sitting-sleeping-sofa

Læs flere indlæg

3 Kommentarer

  • Besvar
    Salomon
    31. marts 2017 kl. 16:19

    Hej Julie. Jeg tror det sker for os alle. Jeg kan i hvertfald genkende det at have for høje forventninger til sig selv. Skriveblokade er noget vi alle samme oplever i ny og næ. Jeg tror vi alle sammen kan nikke genkendende til.

  • Besvar
    Marlene Steengaard Hansen
    31. marts 2017 kl. 20:29

    Hej Julie.
    Husk at ikke alle er på både FB og IG, og vi vil gerne hører om dit liv som mor, kæreste, veninde, søster m.m for det at høre at andre har det lige som dig, det at man har noget til fælles og kan se sig selv i dine situationer, næsten! Jeg har ikke en tone i livet men jeg er mor, arbejder og hvordan får man lige alt det til at gå op i en højere enhed. Jeg er glad for at du deler når noget ikke er godt, for hvorfor skal alt være positivt eller når noget godt er sket, sådan er livet jo ikke i hvert fald ikke altid. Godt indlæg.

  • Besvar
    Annemette Voss
    31. marts 2017 kl. 22:51

    Sødeste du – jeg har et forslag – lad os tage til Grønland i stedet – så finder vi sgu på noget at skrive! Og hey, jeg kender det – jeg har det ofte på præcis samme måde!!!
    MØS

  • Skriv en kommentar