Jeg går i fisk! :O)

Dans og Fisk :O)

image

PÅ FREDAG går det løs med Vild med Dans! Jeg skal nok minde jer om det på fredag også, men I GUDER hvor er jeg ved at nærme mig godt nervøs (!). Vi har øvet godt og vi er klar, Marc og jeg! Men alligevel… det er så vildt. Og jeg er fyldt med tanker. Mest af alt vil jeg bare gerne igang! Men jeg tænker også hele tiden på hvordan det kommer til at gå… al den træning i så lang tid og så mange gange den samme dans og så på fredag får vi 2 min. og så er det det! Den SKAL bare sidde i skabet. Det er også lidt et pres ikk?…. OMG!!! I hører fra mig igen på fredag!

FØRST!:

I denne uge skal vi holde øje med den blå fisk:

danish-portrait-blue-rgb-msc-web-only

Det skal vi fordi at der i denne uge er den årlige kampagne for bæredygtig fisk lanceret af MSC! Der skal skabes fokus på fisk fanget fra sunde bestande og på måder der bevarer, fremmer og beskytter livet i havet. Så hvis vi vil støtte deres arbejde så skal vi prøve at holde os til køb af fisk med mærket “den blå fisk”.

MSC står for: “Marine Stewardship Council”, og er en mærkningsordning for bæredygtigt fanget fisk og skaldyr. Når DU vælger fisk og skaldyr med deres mærke, den blå fisk, så kan du være sikker på at fisken kommer fra en sund bestand og at de er fanget med omtanke for livet i havet.

Læs om dem her: Om MSC og den blå fisk!

image

Hos Royal Greenland arbejder de for at fremme ansvarlig udnyttelse af havets ressourcer. De mener, at en global ansvarlig forvaltning af fiskeriet er en forudsætning, hvis vi ønsker at sikre kommende generationers adgang til fisk og skaldyr.

Der arbejdes med:

  • Løbende udvikling af bæredygtige fangstmetoder
  • Fokus på udnyttelse af lokale produkter
  • Etiske regelsæt, der sikrer løbende fokus og udvikling
  • Balance mellem bæredygtighed og lokal udvikling.Som fiskeproducent har de naturligvis en interesse i at sikre, at de har en ressource at basere deres forretning på i fremtiden. Derfor deltager de aktivt i debatten og har indgået en løbende dialog med biologer, NGO’er, forskningsinstitutioner og naturligvis også de fiskere, der leverer råvarer til dem.Royal Greenland har aktiviteter i mange forskellige typer af samfund, i hvilke bæredygtighed har forskellige betydninger. Et godt eksempel er deres base i Grønland.Grønland er på mange måder et topmoderne samfund, men samtidig findes der også små isolerede lokalsamfund, hvor jagt og fiskeri udgør eksistensgrundlaget. De ser det som deres opgave at skabe en balance, så de sikrer fortsat beskæftigelse i disse lokalsamfund samtidig med at fokus på fiskeriets bæredygtighed bibeholdes.

Se mere om Royal Greenland her: Royal Greenland´s hjemmeside

I min forrige blog er der også et link til en vimeo om deres fiskeri – se den gerne for mere viden og forståelse.

Det er vigtigt at vi alle prøver at gøre bare en lille indsats. Herhjemme er vi i forvejen opmærksomme på sådan noget som økologi – jeg indrømmer gerne at jeg bestemt ikke er fanatisk, men jeg kan bedst lide at købe mejeriprodukter, kød, fisk og grønt som er “ordentligt”,- så med disse blogs i denne uge vil jeg gerne komme med denne info som skrevet ovenfor, kort og godt, men også lade det dreje sig lidt om fisk. Derfor også en opskrift hver gang,- så i ikke går helt kolde på lutter information derude :O)

unknown-2

Personligt synes jeg at vi skal gøre det sjovere at spise fisk, mere lækkert og meget nemmere. Og så at vi prøver at få det overført til vores børn,- viden om de gode varer, de bæredygtige varer og det fælles arbejde vi gør,- Hvordan vi hjælper. Ikk? Jeg er med på at det ikke er lige let at få ungerne til at spise fisk – det kender jeg herhjemmefra. Jeg har haft held med fiske frikadeller, men det er vist det. SÅ jeg arbejder også på sagen.

Læs gerne min forrige blog her: Jeg går i fisk!

Her kommer en nem og lidt “tøm køleskabet” inspireret torske suppe! DEN ER GO´! Og mega nem! Og fyldt med grønt.

Til 1 pers. brugte jeg:

125g torsk, 1 fiskebouillon terning, 1 cm rød chili, 4 sugarsnaps, 1/2 gulerod, 1 håndfuld spidskål, 1/4 løg, 1/4 porre, 3 grønne asparges, 5 skiver fennikel, purløg, persille og salt/peber. 1 dl vand, 1/2 dl hvidvin, 1 dl fløde.

Sådan gør du: hav en gryde klar. Snit al grønt. Løg i tynde både, chili i tynde skiver, sugarsnaps i strimler, gulerod i tynde skiver, spidskål smalt, porren i tynde skiver, asparges i mindre stykker, fennikel i tynde skiver. Skyl det hele i vand og kom det i gryden. Drys salt og peber hen over og smid bouillon terningen i. Læg torsk ned i og kom så al væske ved. Sæt i kog, når det koger skruer du ned til simre og simrer det hele i 10 min. THAT´s IT !

Drys med purløg og persille og server! MUMS!

Hvis du vil lave den til flere, så gang bare ingredienserne op, og hvis det eks er til 4 pers. så lad gryden simre i 20 min. Er det til 6 pers. så gerne i 30 min. OK? Det grønne skal bare være dejligt og stadig lidt friskt,- og fisken kan klare sig med meget lidt. Men i større mængde skal det selvfølgelig have det mere.

imageimageimageimage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lavet i samarbejde med/sponsoreret af Royal Greenland.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg går i fisk! :O)