Ferie slut - Barsel slut lige om lidt!

Grønland igen!

IMG_1603

 

Ja, Jeg vil bare gerne vise jer billeder!

Jeg har lige igen været på tur – denne gang til Ilulissat oppe i Nordgrønland. Jeg havde Sia med og min kom fra Nuuk og passede hende når jeg skulle jobbe og synge, og andet. Det var så hyggeligt og så dejligt, og vi havde det fineste vejr! Ilulissat fejrede “fødselsdag” og havde 275 års jubilæum. Fredericia Kommune (byen) er venskabs by til Ilulissat og har en fin ordning der snart efterhånden fylder 50 år, hvor 6.klasses børn kommer på Danmarks ophold i 3 mdr. hos diverse familier som melder sig frivilligt. Så går de i skole, får nye venner, lærer dansk, prøver at bo i Dk og mange af dem får venner og familie for livet. Det er en fin, fin og efterhånden traditions bunden ting, som jeg er så heldig at være protektor for, så derfor var jeg inviteret :O)

Ilulissat er en helt igennem vidunderlig by med den vildeste natur,- og bl.a en verdens arv i form af Isfjorden og de gigantiske isfjelde den giver fra sig. Vi fik sejlet rigtig meget og vi så pukkelhvaler (8 i alt á 4 omgange), sæler i flok og en smule isfjelde kælving. Det er fuldstændig og aldeles betagende! OGSÅ for mig som har set det mange, mange gange!

OG så fik jeg også hørt noget for første gang nogensinde – nemlig hvalsang. Det var bare et lille “trut” men ikke desto mindre tog det luften fra mig! Sikke en smuk lyd fra en smuk skabning. Jeg er helt færdig over det.

Og så er der lidt billeder af mit favorit dyr derhjemme – slædehunde hvalpe! Jeg rullede rundt med dem i 15 min og blev mega beskidt og lugtede lidt. Men jeg elskede hvert sekund! ELSKER hundehvalpe og hunde, og de grønlandske er bare helt særlige. De voksne hunde nærmer man sig ikke – der skal man være forsigtig og respektfuld, men de små render frit rundt og kommer luntende selv og er slet ikke til at stå for! Suk…

Du godeste – jeg kan ikke sige det nok gange. Hvis du/I nogensinde får mulighed for det så rejs til Grønland.

Nu vil jeg lige spamme jer med fotos – bare lidt – og sende jer alle en dejlig hilsen fra en træt nylig (i nat) hjemvendt pige!

IMG_1594 IMG_1595 IMG_1584 IMG_1613 IMG_1591 IMG_1611 IMG_1572 IMG_1581 IMG_1610 IMG_1603 IMG_1578

   

3 kommentarer

  • Irene

    Smuk natur…..jeg nød naturen i diskobugten og illilusat for 4år siden…vil gerne derop igen og se på isbjerge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina Carmen Musaeus Schwartz-Arndal

    Er der så mange myg/fluer/insekter generelt, at det er nødvendigt med net om ansigtet?

    Hvor er det en betagende natur.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      Ja, desværre. Nogle somre værre end andre! Denne sommer var ikke slem. Men jeg er både sart og allergisk, såeh…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferie slut - Barsel slut lige om lidt!