Rabat - Stadigvæk!!

Så stik mig da en tudekiks! ;O)

Unknown

Ak, ja…. den evige kamp med egentlig at være træt og have det lidt hårdt, have ret ondt af sig selv, og absolut ingen energi til det alligevel fordi man skal bruge den smule der er tilbage på hvad der nu ellers lige trænger til det udover mig selv, men ikke føle at man er berettiget til at klage eller være træt, eller opgive hvert andet minut eller bare kaste håndklædet i ringen.

images-6

MEN NU! Så gik det op for mig at jeg ikke har blogget i laaaang tid – ikke engang det har jeg kunne overskue. I det hele taget ikke meget har jeg kunne andet end at være herhjemme og være mor med alt hvad det indebærer. Jeg landede lige akkurat fra Canada, som var noget intens i rejse og rejsetimer og tidsforskel,- og så hjem til ungerne og nu har været alene med dem lige siden og er til og med tirsdag aften. Små 14 dage i alt.

Ingen tvivl om at det kører. Men uden pauser. Når de endelig sover om aftenen kan jeg ikke engang afse tid til mig selv fordi jeg er så træt. Kan knap nok overskue et bad. Og desuden – når jeg ved at natten er lutter interval søvn uden system overhovedet fordi Sia stadig vågner ofte, skal have sin sut, skal have en flaske mælk osv., samtidig at brormand stort set hver nat lige skal have dynen over sig eller taler i søvne (ofte ganske underholdende, men nevertheless afbrydende i søvn), så vil jeg hellere komme tidligt i seng så jeg kan klare næste dag også.

images-3

Sagen er, at Sia stadig er så lille. Og Casper er vild som 4 årig med snak, aktivitetsniveau, krav, spørgsmål, og selvfølgelig en anelse mere af det hele fordi han også mærker at lillesøster får det meste af mig eftersom det ikke kan være anderledes. Nu her efter mange dage savner han også sin far, og det kan kun mor gøre noget ved, og når hun nu ikke er helt 100% hans alene, så bliver han mere følsom oveni alt det andet. Og Sia i den størrelse er krævende. Hun er i en fase hvor hun ikke ved hvad hun vil samtidig med at hun vil alt og mener hun kan alt. Men hun er også mor-syg, og jeg må ikke gå for langt væk og andre må ikke komme alt for tæt på. Og så har hun opdaget en ny side af sin stemme og bruger den flittigt. Ligeså underholdt som jeg er, ligeså ør i hovedet er jeg. Og så er hun sådan en type, at man er ikke i tvivl om hvor man har hende. Hun siger i den grad fra og til! Det er i og for sig godt,- men nøj, hvor er jeg meget på!

Unknown-2

Et skulderklap skal jeg give mig selv – jeg har kun haft et stk “system down” i al den tid indtil nu. OG NU er der kun et døgn (plus lidt mere) til Minik er hjemme, og det hele kan blive som det plejer, og alle får lidt tid til sig selv, lidt tid til søvn og derved lidt mere overskud til børneræset.

Jeg har op til flere gange tænkt meget på de veninder jeg har som er solo-mødre til to børn. Deres er alle i institution og skole, så der er almindelig og normale “breaks” på dagen – det i sig selv hjælper meget, men de siger også alle selv at det var aldrig gået hvis de ikke havde haft deres familie omkring sig og en masse hjælpende hænder.

Og det er jo her det bliver ekstra hårdt for mig (os). Vi har ikke familie lige omkring os. Heldigvis er der venner og en fantastisk barnepige, men det kræver alligevel planlægning og udlægning, og altid en smule dårlig mor samvittighed. Det gør det bare. Men jeg benytter mig af det som jeg nu kan. Men det har været sådan at skulle jeg til møder og på job, så var det pasning på den lille og afsted med den store. Og det kræver alligevel en del.

Og jeg har ikke tuder endnu,- indtil idag. Så kunne jeg ikke mere. Efter en dag med mange gøremål, to-do listen som hober sig op når man skal noget, har lidt man skal nå inden ferie, ting der skal gøres inden møder eller små arbejds relaterede ting…. med Sia  under armen alt imens. Og så kommer Minik hjem imorgen aften – og jeg tror også det er tanken om det der bare gjorde at nu har jeg holdt mig ovenvande længe nok. Og så det at den lille unge ikke ville sove… og at jeg lige før aftensmads klargøring ELLERS facetimede med min mor for at synge fødselsdags sang med børnene og måtte slutter efter to min pga ren kaos. Av min arm…

Unknown-1

Sia sover 10-30 min for tiden sådan ca. hver 3.-4.time i dagens løb. Så der er i forvejen ingen tid til overs. Og i hendes vågne timer er hun kontakt syg, tilklistrende og krævende. Som sagt, bare en fase som de unger skal igennem nogle gange, men ufattelig dårlig timing.

Jeg kan bare ikke mere. Ikke alene. Det duer jeg ikke til. Jeg vil ikke mere. Jeg er på NON-STOP. Uden pis! Der er gang i den hele tiden, fra begge børn på hver deres efterhånden meget hårde måde. Og NÅR der har været lidt pasning så har jeg jo haft et af børnene med. Og hvis ikke, så er det at skynde sig ud og hjem igen, fordi man ikke har samvittighed til at lade hverken veninder, venner eller barnepige om ekstra unødvendige timer fordi JEG VED det er hårdt. Jeg ved også at de gerne vil og også får deres løn,- men alligevel. Det kan vi så godt blive enige om at jeg kan blive bedre til eller bare prioritere.

images-4

Bevares, i hjemmet, har jeg rengøringshjælp een gang om ugen – og det er KUN GODT OG SATME GODT GIVET UD at der dog bliver grundigt støvsuget, overflade rengjort, toilet rengjort og vasket gulv den ene gang om ugen ellers så var jeg med sikkerhed væltet omkuld. For daglig rengøring er alligevel ligeså konstant som Casper´s mor – ord. Det er hele tiden køkken rengøring OG JEG NÆVNER I FLÆNG UDEN NOGEN EGENTLIG RÆKKEFØLGE: opvask og tøm/fyld opvasker, klargør morgenmad, ryd op efter morgenmad, få Casper i tøjet, lav hand madpakker, pak hans taske, pak Sia så alle kan komme ud af døren, sig til Casper for tyvende gang at han skal tage sko og jakke på, få begge i autostole og i bil, kører til børnehave med Casper med Sia under armen få aflevret ham og al hans udstyr, hjem igen til hygge og leg med Sia, fikse madrester ved Sia og Casper´s bordpladser (for hun er overalt i kravl og fart) , krummer på gulv og små papirer og skrald fra Casper overalt (som Sia ikke må finde og putte i munden fordi ALT skal i munden), Caspers legetøj som indenfor 10 min op til flere gange på en dag er overalt i huset, aftensmad, indkøb, madpakker, madlavning, borddækning, servering inkl al det kaos der hører med til to små larmende børn hvor den ene skal mades i det store svineri og den anden taber ting og spilder alt og stadig taler i børnehave decibel, samt Sia der har fundet sin nye høje stemmer skriger veltilfreds derudaf, efter-mad oprydning, vask, tørre spildt vand/mælk/saft/kakao/juice/whatever op til flere gange, rengøring, pakke Sia igen og få hende i bil så vi kan hente brormand igen, klargøring til aften rutine efter tid til leg og hold-dem-kørende-indtil-sengetid-så-det-ikke-bliver-for-tidligt-så-den-lille-vågner-igen-kl22-og-synes-hun-kun-har-fået-en-lur-og-derfor-vil-være-oppe-til-kl02, aftenpusling af begge, varme mælk, børste tænder, vaske hænder og ansigt, og så ellers det store putningsforsøg af begge på een gang på samme tid. Og de 1-2 lure Sia tager på en dag tager tid og hiver tænder ud for selvom hun er pivtræt så vil hun dælme ikke sove. Og jeg er ved at klaske sammen af træthed. Om natten er jeg vågen pga hende op til 5-7 gange og een af de gange helt oppe for at hente mælk. Og jeg er ved at klaske sammen af træthed.

images-5

Helt hul i hovedet. Når det er overstået – altså hele dagen – så kan jeg ikke engang holde mig selv kørende eller oppe til et bad eller lidt tv. Nej. Jeg har vist ikke engang kigget mig i spejlet. Jeg har været til møder og indspilninger i beskidt baby mad tøj, ingen make up, uglet hår, de grimme hjemme futter og sandaler, uden at blinke med øjet for jeg havde ikke energi til at tænke over det. Hatten af for det, men bare pisse meget ØV samtidig.

Med fare for at få mange af disse eksempler: “du vil savne det i fremtiden”, “nyd det nu fordi snart er det ovre og så gider de dig ikke mere”, “ej, gid jeg kunne have det sådan igen, fordi mine børn er fløjet fra reden”, eller måske nogle stykker der synes jeg er for meget og det SKAL man kunne klare,- så vil keg bare gerne sige,- I HAR ALLE RET PÅ HVER JERES MÅDE. Men lige nu vil jeg bare gerne have den tudekiks, og have lov til at være i det her helt trætte og opgivende univers. Jeg er færdig – helt færdig.

Det er også tilladt at give mig medlidenhed eller klap på skulderen ;O)

images-1

 

Over and out!

   

49 kommentarer

  • Anne

    Shiiiiit, hvor kan jeg huske det!
    Det var sååååå hårdt. Og ja, det blev bare ved og ved og ved…..
    Mine drenge er nu ti og seks, og jeg er IKKE en af dem, der sukker over, at babytiden er fortid.
    Selvfølgelig var det da på nogle tidspunkter magisk…..men mest var det bare hårdt.

    Jeg elsker, at de er blevet større.

    Hold skruen i vandet, Julie. Og spring over hvor gærdet er lavest, når det ikke konflikter for meget med dine værdier.

    Venligst, Anne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Jeeesus Christ, det lyder som mit liv på skrift! Lige en hilsen fra en anden træt mor til to (2 år og 4 mdr), der tilfældigvis kom forbi din blok.. Husk: det er bare en faaaseeezzzzz…. Zzzzz….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    Kære Julie,

    Jeg har lige læst en artikel om dig på TV2.dk

    http://underholdning.tv2.dk/kendte/2016-06-29-julie-berthelsen-dropper-kurene-ser-godt-ud-ogsaa-selvom-jeg-vejer-mere-end-80

    Hold nu kæft hvor er du bare en dejlig kvinde !! Og du har set ualmindelig meget ret – JA JA JA, du ser godt ud – både uden på og inden i.

    Kæmpe knus fra mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej Julie 🙂

    Hvor er det dog dejligt at høre at du sætter ord på alle de følelser som jeg selv går med. Jeg giver med glæde en hel pakke tudekiks med chokolade på 😉 du klarer det pisse godt og har min respekt!
    Min datter er endelig (7-9-13-bank-under-bordet) begyndt at sove – det tog så også 15 mdr. De dårlige nætter vågnede hun hvert 20. Min hele natten igennem – jeg var klar på at sælge hende! Men der er åbentbart lys for enden af tunnelen så fortsæt din overlevelsesstrategi og hvad betyder det, at man ikke får et bad? 🙂 jeg ville prioriterer den søvn jeg havde mulighed for af få fremfor tv og bad – overlevelse, overlevelse, overlevelse

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      TAK! Åh for søren da – det er så godt at høre fra jer allesammen! Indimellem føler jeg tit at jeg kun skriver eller blogger når noget er træls eller hårdt, og så virker det som om at jeg virkelig er et brokhoved, ikk? Og det giver mig dårlig samvittighed fordi at alt i alt så ER jeg jo så heldig på så mange måder. Jeg er ikke alene, mine børn er sunde og raske, jeg har det godt, karrieren kører osv osv. Men ikke desto mindre er de hårde tider også en del af livet og hverdagen! Og det er ikke altid lige lyserøde, nej. Det ved I derude. TAK! Tak fordi jeg må være mig med alt hvad der hører til <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    Respekt for dig Julie – nu skal du snart op på de høje hæle 🙂
    Håber du kommer til at nyde at være med i Vild Med Dans – jeg hepper allerede på dig !!
    Jeg tror, at du kommer til at klare det sååååååå godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      Taaaaak! Ja, for søren da! Lad træningen begynde… hahahaha! HAR lige prøvet de der´sens danske sko! AV MIN FOD. Tror på vabler i første uge. Jøsses – det bliver sjovt og hårdt. GLÆDER MIG selvom jeg er dødsensangst samtidig med :O) HAHAHAHAAH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vicki

    Kære Julie,
    Jeg har selv 2 piger på 4 og snart 2 år og ved hvor hårdt det er. Lige nu er kl.20.15, og jeg er allerede hoppet i seng, i tilfælde af at jeg skulle dratte om af træthed, så sker det i sengen 😉
    Jeg syntes det er sindssygt flot ALT det du når og jeg vil også gerne rose dig for, at på trods af børn og travlhed, så tager du dig tid til at læse kommentarer og svarer tilbage.
    Nogle gange går der dage, før jeg får svaret tilbage på en SMS, så at du prioritere at nå dine læsere, syntes jeg er flot. Tak for det.
    Og her en pakke tudekiks og til det en liter Mathilde kakaomælk, en god film og en hel nats søvn 😉
    God aften og søndag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      TAK! (-for faen… TAK!) – jeg gør jo det jeg kan og DET skal man også huske at rose sig selv for! Absolut. Så tak for ros, kiks, kakao og søvn <3 hahahahah! Snart, meget snart, er vi der hvor vi kan sove igen, kommunikere rigtigt med hinanden (alle fire i familien by the way), spise sammen i ro og mag, nyde tiden med hinanden og de sjove tider med børnene. For lige nu er det sgu bare hårdt ;O)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    De dager jeg har tid jeg steger og koger osv.mest muligt til fryseren så slipper jeg for kokkerere timevis når korthuset falder sammen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      Det er en god ide <3 TAK! Vil se om jeg kan indføre det lidt. Har gjort nogle gange i løbet af dagen når natten har været ok – så når jeg det jeg kan før den store er hjemme fra børnehave, og mens den lille sover. Men oftest så sover jeg jo også når hun gør,- når jeg ikke lige er på farten med noget. Men de dage det er lykkedes mig har det lettet en del.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Seje dig❤️
    Husk at tænk: Det går over igen – det går over igen – det går over igen…
    Det hjalp mig meget, har nu store piger på 8.14 og 16.
    Evt kontakt til sundhedsplejersken med Sias søvnmønster???

    Masser af energi og kram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      Præcis! Der går sekunder imellem intervaller såsom: “I guder hvor er du en nuttet unge” – “I guder hvor jeg glæder mig til du er 2 år” – “Ih,hvor er ud dygtig du kan så meget allerede nu” – “shit, hvor er det hårdt at du ikke kan noget selv endnu” – “Arh du er den dejligste lille smilende tykkeste lækreste baby jeg kan kramme lige nu” – “arh, hvorfor er du sur og tvær hele tiden og hvorfor kan jeg ikke finde ud af hvad du vil?” – “Ih, så god du er – du siger bare fra og til og så ved jeg hvor jeg har dig” – “Ej, hvad gør jeg, hvad gør jeg, hvad gør jeg?” – “Sov nu lille baby, mor elsker dig, du er SÅ træt, bare sov – det er bedst for dig” – “SOV FOR SATAN JEG KAN IKKE MERE OG DU ER SKIDE TRÆT – HVORFOR SOVER DU IKKE BARE!?” …. og så videre… det er ren skizo, du! HAHAHAHAHAH! Griner højlydt af mig selv lige nu – jeg er i de gode minutter hvor alt er OK overskueligt. HAHAHAHAH!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hej Julie

    Jeg sad og ammede min datter, da du forleden dukkede op i Go’ morgen Danmark. Min første tanke var faktisk “hvordan kan en småbørnsmor se så frisk og udhvilet ud?”… Selv sad jeg jo dér og kæmpede med trætte øjne og oppustet mave på grund af for lidt søvn og mangel på måltidsstruktur.

    Og så viser det sig (naturligvis), at du er lige så udfordret som alle andre mødre. Dejligt, at du sætter ord på den særlige kombination af kaos og lykke, som følger med det mirakel at være blevet MOR.

    Vi er rigtig mange i samme båd, og hvor er vi bare heldige. Selv på de hårdeste dage.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      Tak ❤️ Ja, jeg var TRÆTTERE end træt men da GoMorgen ringede svarede jeg fluks JA for jeg havde vitterlig sådan bare brug for at SMUTTE HJEMMEFRA. Ud, væk, afsted, fri. Også selvom kl ville være “bæ”

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kate

    Søde Julie!
    Jeg tror ikke på, at der er en eneste mor i hele verden, der ikke har følt dårlig samvittighed og følt at hun ikke slog helt til som mor i løbet af børnenes opvækst.
    Jeg blev selv alene med min søn lige efter fødslen og da jeg startede på fuldtidsjob igen efter barsel, oplevede jeg ofte denne helt udmattende træthed om aftenen når min søn var lagt i seng og jeg sad ofte på gulvet og tudede, fordi jeg var så bange for, at han ikke fik den perfekte barndom, som jeg ønskede, at give ham.
    Hans far flyttede desværre langt væk fra os p.g.a studie, så det var ikke muligt at ringe til ham for at få akut aftlastning, dog havde han ham hver anden weekend.
    Heldigvis trådte min dejlige mor til, når jeg havde brug for det og det er jeg stadig taknemmelig for.
    Min søn er i dag 27 år og synes, at jeg er og har været verdens bedste mor og at han har haft en fantastisk barndom, så jeg må jo have gjort noget rigtigt, selv om jeg ikke altid følte det.
    Jeg er ret overbevist om, at du ikke behøver at have nogen form for dårlig samvittighed. Når jeg kigger på billederne af dine børn ser jeg to glade, harmoniske og fantastiske børn. Klap dig selv på skulderen for det og pas på dig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      Åh, tak ❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Du er så dejlig Julie. Bare jeg havde haft præcis denne blog og dette indlæg for 3 år siden da jeg havde det på fuldstændig samme måde – så havde jeg kunne vise det til alle dem jeg kender og sige “se, sådan er min hverdag altså engang imellem!”. Men jeg ville aldrig kunne have skrevet det så godt som dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      Tak <3 – ja, det er skørt. Jeg byder min tykke baby og min aktive dreng, men indimellem fanger jeg mig selv i at tænke på at om bare 1 eller 2 år er det allerede meget lettere ! Jeg ved dog godt at så længe jeg lever vil jeg altid have "bekymring" for mine børn, så klart. Tak for din kommentar og ros, støtte, enighed og gode ord.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    Søde mor Julie

    What to say? Here comes “tudekiks”
    ____________
    Du kom selv med citaterne:
    “du vil savne det i fremtiden” (det er sandt)
    “nyd det nu fordi snart er det ovre og så gider de dig ikke mere” (jeps – så sandt )

    “ej, gid jeg kunne have det sådan igen, fordi mine børn er fløjet fra reden” (kunne ikke være mere rigtig )
    . . . .de er faktisk rigtige alle 3 – men det kan man bare ikke bruge til noget, når man sidder som “alene-hjemme-mor” med håret i postkassen og er ved at falde sammen af træthed. Det er bare ikke så skide rosenrødt at være i det, den samme rummel dag ud og dag ind. Og det har intet at gøre med, at man ikke elsker sine små guldklumper, der er bare grænser for hvad et menneske kan rumme. Og så står man der i skruen uden ende, man orker ikke andet ind det hjemlige/huslige, orker ikke at gå ud, orker ikke at træne eller noget andet sjovt/godt for en selv. Og det er virkelig noget møg, fordi det er jo lige præcis de ting, der faktisk gør, at man kan få lidt mere energi til at klare hverdagen.
    Hvis du tænker efter, så har du jo været i gang med nogle projekter mere eller mindre hele tiden siden du fødte Sia – og det er jo mega hårdt kort tid efter en fødsel at skulle “shine”, men du har klaret det hele så flot. Så du får altså både tudekiks og skulderklap fra mig !!!
    Jeg tager sommerhatten af fordi du er så ærlig. Jeg har altid synes at du var sådan en flot og naturlig, køn kvinde, men når man læser din blog, så kommer man bare til at synes endnu mere om dig, fordi du er ærlig og menneskelig….alle andre mødre kan jo nikke genkendende til at være ved at klaske fuldstændig sammen og næsten ikke orker noget som helst, men da de fleste som regel kun poster “de gode” billeder af sig selv, så tror man jo for fanden, at man er alene om at være træt, uoplagt, opslidt og ikke til pænt brug. Jeg elsker ærlighed og ærlige blogs, og derfor følger jeg også dig.

    Det er så synd, at dine forældre bor så langt væk – – du må have en reserve-bedste, og jeg ville da gladeligt give dig en hjælpende hånd 🙂

    Håber alle disse hilsner på bloggen kan give dig et indtryk af at du absolut ikke er alene, og at du i det mindste får lidt god energi af dig. Rigtig god dag og sommer til dig og din familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      ❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️ Tak tak tak ❤️❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ulla Bergholdt

      Mine voksne unger – 5 stk på 10 år – siger ofte, når de har kigget i familiebillederne; “hvorfor så du altid så træt ud da vi var små, hva mor??” Svaret har du lige skrevet så fint , blir x 5.
      Hold ud – de bliver store og selvom de bliver selvkørende, holder bekymringerne og de delvist søvnløse nætter aldrig op ….
      Mødre er gucking seje

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      Hahah hvor sjovt – en dag kan man sige til sine børn når de selv har fået børn (forhåebntlig),- “DER KAN DU BARE SE OG HVAD SAGDE JEG – OG giv mig så mine børnebørn så du kan sove!” :O) Mødre er nemlig pisse seje! VI ER SEJE!!! Tak :O)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina M

    NEMLIG!!! Det er bare sååååååå hårdt indimellem, og det er ok at tudekikse den fra tid til anden. Min søn er 15 mdr, så vi er for så vidt udover det værste om natten, selvom han stadig insisterer på at få en flaske. Og jeg magter ikke at han skal hyle to timer hver nat gud ved hvor længe for at vænne ham af med den, så jeg håber stadig han selv stopper den en dag. Gerne inden han flytter hjemmefra…
    Anyway, han har lige været syg. Igen. M er en af dem der er hårdt ramt med alle børnesygdomme. You name it, we’ve had it. Skarlagensfeber, tre dages feber, Roskilde syge, influenza osv osv. Denne gang med øjenbetændelse, feber, snot og hoste. Endelig rask i fredags, haft en awesome weekend, og nu syns han så vi skal op kl 4.30 hver dag?!? What!?!? Mor er træt… Mor er meget træt…
    Så, you are not alone! Det hjælper mig nogle gange at vide at vi er flere der har natteroderi, tigersprings unger, ondt i højre side af ryggen af at slæbe rundt på de små pus, og generelt bare manglende overskud.

    Kram til dig! Nu vil jeg ha en kop kaffe. Kaffe er min ven :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      Ih hvor jeg lige grinede i genkendelighed

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina M

      Tak altså!
      Som vores læge siger: Jamen, nogle børn er bare hårdere ramt end andre. Det skulle gerne aftage ved 2-3 års alderen.,.. Super, tænkte jeg. Der er også kun halvandet år til 😀 ( Smiley der skyder sig selv i hovedet ).

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      arh, men, for faen – Griner! HÆNG I <3 My God. Stort kram herfra :O)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Søde dig altså, det er da benhårdt at være småbørnsmor og nogle gange er det bare nok!
    Jeg tænker I skal adoptere en bedstemor/bedstefar, finde en der synes jeres børn er lækre og er sammen med dem fordi hun/han/de har lyst.
    Smæk sedler op i den lokale strikke/hækle/nørkle-klub. Måske er der en uden småbørn i familien der vil gribe chancen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      Tak tak og ja. Vi er ude i en au pair search nu da jeg får ualmindeligt travlt i efteråret samt Minik har klubskifte og vi højst sandsynligt flytter by. Tættere på det familie vi har nemlig faster i Odder ❤️❤️❤️❤️❤️ Du kan tro jeg skrider til handling i tanker og snart i virkelighed

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Clauslindskov@yahoo.dk

    Du er skøn og dejlig det er skal være sådan at være mor bagefter er det ikke til at forstå at det gik et skulder klap skal du have med på vejen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Puha et program

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Kan godt huske hvor hårdt det var, så føler med dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      De ER nemlig skønne. Og guderne skal vide hvor meget man lærer om sig selv og udvikler sig som menneske pga dem. Men du ved, lige en sjælden gang må man også bare lukke det ud når det er hårdt ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carins

    Synes det er fedt at du er så ærlig om det, jeg er selv alenemor til 2 og jeg ved hvordan det kan være. Håber du får noget mere søvn når nu i bliver 2 igen.
    God aften

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg kender det!. Du er ikke alene.
    Jeg er gift med en sømand, som arbejder 5 uger af gangen. De perioder er jeg alene-mor til 3 på 4, 6 og 8 år . Alle sover heldigvis godt osv, men vi har ikke prøvet andet. Heller ikke da de var små. Det er sindssygt hårdt.
    Vi elsker vores børn, men – åh – en mute knap ville gøre underværker i perioder.
    Sender dig gerne en hel rulle tudekiks. De feder ikke på dumme dage.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Hej Julie. Det er helt naturligt, du er heldigvis bare helt menneskelig. Nogle mennesker kan godt lide at lade som om, at det er en dans på roser, at have små børn – Det er det også, men det er godt nok også hårdt arbejde somme tider. Nogle gange har jeg tænkt, at det må være nemmere at være mand, for de er meget bedre til at være tilstede i nuet. Vi kvinder kan lige nå at rydde op, sætte vasketøj over, spekulere på indkøb og gøre lidt rent samtidig, hvor mændene “bare” kan sætte sig ned og lege med børnene, og så se bort fra alt andet. Du har helt ret i atet godt netværk er uundværligt. Jeg kan huske, at min søde mor sagde til mig, da vi fik vores førstefødte: Anette husk nu at der kommer tider, hvor man har lyst til at smide dem ud af vinduet ….. og det er så lige der, du skal ringe til mig !!! Hatten af for dig ……… Kæmp videre, for det bliver nemmere – og husk så at priotere dig selv uden at have dårlig samvittighed – Man bliver en bedre mor, når man gør noget godt for sig selv ……… Husk det ! Kærlig hilsen en mor med en på 5, 12 og 15 ( Vi er i teenagefasen – den er også udfordrende, skulle jeg hilse og sige :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      Præcis. Det er også noget jeg øver mig på. At blive bedre til at lade det andet være. Men det er en process. Og TAK ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Pyhhh det er bare pisse hårdt. Jeg har tvillinger på 7 år og de første 3 år var virkelige hårde meget lig det du skriver. Nogen gange tog jeg på arbejde og var så træt så jeg var ved at dratte om. Jeg opgav en morgen at lave havregrød fordi jeg bare ikke fattede at måle det rigtigt op

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Kære Julie – kender det! Og nogen gange skal det skisme bare tudes ud! KOm til at tænke på denne youtbe video som du måske har set – den er ret sjov:-)

    https://www.youtube.com/watch?v=_bP0Uf3Shd0

    Kh Gitte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Jeg så dig siddende på en cafe den anden dag og tænkte: shit! Hun ser godt ud i forhold til, at hun er mor til to små børn!! Frisk, make uppet og uden gylp på tøjet.
    Jeg har nemlig to små i næsten samme alder som dine, og det er rocker hårdt!! Og det er endda sjældent, jeg er alene med dem begge i længere tid ad gangen. Så hatten af for dig ☺️ tag du en tudekiks eller et stort stykke kage og klap dig selv på skulderen. Det er fantastisk at være mor til små børn, men det er satme ikke for børn!
    PS. Alle mødre, der har overskud til at tage mascara på, fortjener en medalje imo

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      Ååååh tak! Ja, nogle af de ting jeg skal med Sia under armen er helt ok selvom hun tager min opmærksomhed. Jeg kan godt huske den cafe dag. Veninden trillede med Sia så jeg ku’ være til møde og jeg havde haft ti min til at blive klar. Følte mg også for engang skyld helt alright den formiddag

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annegrethe toft
    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rabat - Stadigvæk!!