Vand på Mac´en ! :O)

Livets finurligheder

IMG_9297

…. Lige pludselig befinder min lille familie sig i et lille vakuum. Ét, vi meget sjældent oplever. Et af dem, hvor vi som mor og far lige holder vejret, fordi det der sker er så angstprovokerende men også virkelig spændende.

DET VAR FOR 3 UGER SIDEN! ….

For hele spørgsmålet var: Hvad skal der ske?

Indtil nu er alting kørt rimelig godt i en fin lang glidende overgang fra den ene lange periode til den næste. Det ene tog stille og roligt, sikkert og i god tid, over det andet som det kom.

Det gjaldt både alt mit i min karriere og alt Minik´s i hans karriere. Også efter vi fik Casper og nu hvor vi har Sia,- men efter vi har fået de to er det klart at vi selvfølgelig føler et større pres på os selv ift at have en base, noget sikkerhed i hvor vi er og hvornår og hvorfor. Hvorfor? Jamen, af ren og skær automatisk ansvars følelse pga det faktum, at vi er blevet forældre. Sagen er jo egentlig den, at ungerne skal nok klare sig så fint sålænge at de er hos os og sålænge vi er glade. So to say. Både Minik og jeg er ret eventyrlystne, rejselystne, nysgerrige og åbne for hvad livet har at byde på. Men diverse skræk og fobier har sneget sig ind i livet på os i det øjeblik vi blev mor og far. Helt naturligt, tror jeg. Og så er der bare en vis tryghed i at være et sted man kender, med de venner man har, de vaner og institutioner børnene har og at bo det samme sted osv. Men som sagt – så længe at børnene er med os, og at vi er glade og har det godt,- så går alt lige som det skal. Det er trods alt det der er vigtigst for børnene.

Unknown

Og med det vi hver især laver har vi jo også hurtigt lært, at det går som regel det hele. Det er et stort planlægnings virvar oftest,- og med stor hjælp fra barnepiger og gode venner, samt familie,- så klarer vi det for det meste. Vi kan varetage hver vores karriere og samtidig være en gode forældre og have tid til børnene. Med plads til dage og perioder som er helt hul i hovedet – sådan er det.

Derfor er det med tryghed i maven, men i den grad også med seriøs angstprovokation, at vi nu står foran en ny tid. Minik skal skifte håndbold klub efter mange , mange år i GOG her på Fyn.

Se lige det fineste interview med ham her, lige efter første semifinale kamp i onsdags, hvor de tabte med 1 mål (vi napper sejren imorgen på udebane) :

En rørt Minik

Og det er så fantastisk spændende samtidig med at det er lidt hårdt…

Minik skifter til Århus Håndbold – og det der så har været mest angstprovokerende for os har været tanken om at skulle flytte. Igen fordi basen her er god ift familien. MEN vi er klar på alt – det vi gør nu er at vi starter med at lade Minik pendle,- det kan vi let, men selvfølgelig er det også hårdt til tider – det kender jeg alt for godt til selv. Men vi prøver det lige af i efteråret og så ser vi på det. Vi har begge boet i Århus før og synes det er dejlig by – og ingen tvivl om at klubben er god og god for Minik.

Men Casper´s børnehave er også god, og det er Sia´s kommende dagplejer også. Kan I se dilemmaet?

Sagen er den, at I vores liv som det er lige nu, der er det lidt Miniks karriere der bestemmer hvor vi er og hvor vi bor. Jeg er ret fleksibel og SKAL nødvendigvis ikke bo et bestemt sted. Men han lever af sin håndbold,- og der er det immervæk lettest for ham på alle leder og kanter at bo et sted i nærheden af den klub han nu engang spiller for.

Men det her med børn og flytning af sted og institutioner osv op til flere gange er jeg lidt “bange for” – mest fordi det er usikkert og ukendt i mig. Har I erfaringer med det derude som I vil dele med mig?

22b4abbfe70105d198e266eb18af3a78

Selvom jeg ser frem til dette nye lille eventyr livet pludselig byder os, bare en lille forandring, som alligevel kan være så stor når man nu har stiftet familie,- så er det nu nok en god øvelse ift hvis Minik en dag skal spille eksempelvis i udlandet! Hahhahaahah! Små skridt hen mod det større, ikk? “OG hvad med alt mit så?”- TÆNKER I NOK NU. Det skal jeg nok finde ud af. Jeg har så mange planer og drømme og visioner, som kan laves alle steder fra. DET finder jeg ud af – og samtidig med det kan jeg godt forsyne jer med sang og musik! SOM jeg er igang med by the way – OG elsker at være igang med OG ser så meget frem til at præsentere for jer! HÅBER det kan blive i slutnigen af dette år!

?Vi-må-være-villige-til-at-skille-os-af-med-det-liv-vi-har-planlagt-for-at-få-det-liv-der-venter-på-os.?-Joseph-Campbell

   

16 kommentarer

  • Birthe

    Hej Julie
    Har altid været fan af dig jeg synte at du er så oprigtig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      Tak ❤️ Skal nok huske dig hvis vi skulle ende hos BSV

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    Kære Julie
    Har selv en del erfaring ift. at flytte med små børn. Har 3 børn børn der har haft en del skift både mens de gik i vuggestue og børnehave grundet et 2 årigt ophold på Grønland ( sjovt nok

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      Tak for kommentar og godt stof til eftertanke ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Robert

    Med fare for at blive stemplet som gammel kineser, tror jeg generelt man bliver lykkeligere hvis man undgår at træffe vigtige beslutninger baseret på frygt. Kig gemalen i øjnene og vær tryg ved at I sammen fører familien fint ind i det næste kapitel af jeres liv. Jeg er ret sikker på at hjemmets tryghed følger med jer uafhængigt af stedet eller omstændighederne. Det er sommer og livet er godt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      Åh men du har ret. Så ret. Jeg vil heller ikke styres af frygt. Men må indrømme og erkende først. Så ser vi. Tak ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Spændende det der sker for jer. Mit motto har altid været: Hellere fortryde noget jeg har gjort, end noget jeg ikke har gjort!
    Vi rejste to år til Litauen, da vores datter var knap tre år. Hun gik hos den bedste dagplejemor, men vi valgte udstationeringen. Vi fik hende i en legegruppe tre formiddage om ugen med 5 andre børn , danske og litauiske.
    Vores søn blev født i Vilnius og blev, fra han var ca 6 mdr, passet tre formiddage af en litauisk ung pige. Vi fik besøg af andre børn og deres barnepiger.
    Da vi kom tilbage til DK, startede Emil i dagpleje, hvor han nåede at gå 1 1/2 år, herefter startede han i Harlevs bedste børnehave (Pilehaven). Vores datter startede i Pilehaven umiddelbart efter vi var hjemme i DK.
    Vi havde en superdejlig oplevelse, vores børn klarede skiftene fuldstændig uden problemer.
    Flyt til Harlev

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hej Julie.

    Jeg har ‘kun’ erfaring med at flytte børn fra dagpleje til børnehave, så jeg har ikke den store erfaring med det, I står overfor.

    Det er svært som forælder at tage den beslutning om at rive børnene ud af deres vante rammer, men hvis de kan mærke, at I er glade og tilfredse og trygge ved det, der sker, så falder de hurtigt til i de nye omgivelser

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Marie Knudsen

    Hej Julie.

    Jegchar stået i samme dilemma med børn på 3 og 7 år. Vi valgte at rykke vores liv op og flytte til en anden landsdel så far ikke skulle pendle. Jeg er på førtidspension så jeg skulle ikke tænke på job mm. Men alle tankerne om at flytte fra det kendte miljø, børnenes skole og børnehave og venner var skræmmende.
    Men vi gjorde det og det har været den bedste beslutning i vores liv. For det holder bare ikke at lægge så mange timer i transport som så går fra familietid.
    Vi forberedte børnene på den måde at vi i forvejen havde besøgt skole og børnehave . Havde taget billeder der samt af vores nye hus og så snakkede vi rigtig meget om det og alt det positive der fulgte med. Den store fangede jo hurtigt det med at flytte fra vennerne var trist så vi tog han alvorligt og snakkede om det at savne og at vi jo heldigvis har familie vi skal besøge i vores gamle by og så besøger vi vennerne også.

    Vi kan mærke at det har været godt for os . Tror lidt børnene “bare følger med” når vi voksne er positive og glade og så har vi været meget OBS på at have samme rutiner osv herhjemme så der var kendte rammer. Alt i alt er det gået nemt og børnene er faldet godt til.

    Vi har mere tid til familien og far er mere hjemme så alt i alt en win win situation ☺

    Så jeg vil sige spring ud i det. I virker som ” almindelige ” åbne mennesker og er man det så falder man nemt til og får hurtigt nye bekendtskaber. ..

    Pøj pøj med det hele.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      Tak. Ja, vi vil også lige se hvordan deres trænings kalender ser ud netop ift tid og familie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Tak for din ærlighed, for og være dig, og for at være lige så almindelig dansker som os andre

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      Ja, for rigtig mange er det en skør tanke at flytte. Og flytte flere gange. Men det er jo normalt for en håndbold familie. Indtil nu har vi været heldige at kunne blive et sted på trods af tre klubber på små 10 år. Men vi er indstillede på det og heldigvis “pro det også”, meeeeeen ikke uden lidt bævrende læber

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Ingen erfaringer – men jeg er nødt til, lige at benytte lejligheden til at sige; hold nu K…, hvor er det over mega sejt, at du vil dele begge sider af den situation i nu kommer til at stå i!
    Det var bare det

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      Tak❤️ Jeg er så glad for at I er med derude ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vand på Mac´en ! :O)